Barndomserindringer fra ”Pilegaard”
Mit navn er Birthe Hansen født Larsen. Jeg er født på ”Pilegaard” den 14. juni 1942, som datter af Laura og Sofus Larsen.
Min far havde ”Pilegaard” i forpagtning fra den 1. april 1940 til den 1. april 1950.
Blot en ugens tid efter forpagtningens start brød 2. verdenskrig ud.
Mine forældre blev gift i 1941 og sommeren 1942 kom jeg så til.
Skønt mine første barndoms år foregik i krigsårene er det kun lyse minder, jeg har fra ”Pilegaards tiden.”
Jeg er enebarn, nok lidt forkælet både af mine forældre, min farfar og de ansatte på gården.
De smukke omgivelser med spændende legemuligheder i have og skov er paradisiske i min erindring, og da jeg kun var 3 år, da krigen sluttede, husker jeg ikke meget fra den.
Fra ”Aabygaard” og dens beboere har jeg adskillige erindringer. Sognefogeden og hans kone Oline kom på ”Pilegaard” og vi hos dem. Ligeså hos møllebyggeren og Gertrud. Jagtinteressen var fælles hos mændene, og da det ikke havde været muligt for far at få jagten med i forpagtningen af ”Pilegaard”, kom han med på jagt sammen med de 2 naboer og deres sønner, der også var ivrige jægere.
Først efter 1950, hvor far købte ”Kildegaard” i Skårup, kunne han gøre gengæld ved at invitere Vester Aaby folkene på jagt der.
Som jeg husker en jagtdag den 1. oktober i første halvdel af 1950-erne.
Jægerne samledes hos møllebyggerens eller sognefogedens. Nogle marker ved Faurshøjvejen var det første mål. Måske en pause i hegnet, hvor møllebyggerens kone Gertrud havde sørget for lidt mundgodt. Var det mon sognefogedens marker der næst ? Senere af Pottemagervej til Jokum Aagaards marker.
Det var nu blevet frokost tid, og det foregik hos møllebyggerens.
Om eftermiddagen gik turen til ”Kildegaard” i Skårup, som far nu ejede. Efter jagt her var der kaffe, inden Vester Aaby folket kørte hjem.
Men det var ikke slut endnu. Dagen igennem havde der været travlhed på Aabygaard, hvor Oline sognefogedens kone, vist sammen med svigerdøtre havde haft travlt med at forberede jagtmiddag til om aftenen, hvor jeg som barn fik lov at komme med.
Min mor døde få måneder efter at vi var flyttet og det var en stor styrke for far med de gode venskaber i Vester Aaby. Som nævnt kom vi ligeledes meget hos møllebyggerens. Begge deres sønner Karl Ejner og Kaj var også ivrige jægere.
Det gik lystigt til. Døren stod altid åben også i bogstaveligste forstand hos møllebyggerens. Det lille hyggelige køkken, hvor møllebyggeren sad for bordenden. Jeg husker tydeligt hans kaffekop med violette stedmoderblomster på. For den anden bordende var en lille fast bænk. Jeg mindes Gertrud som stående travlt beskæftiget med kaffebrygning på komfuret.
Gertrud bagte nogle store velsmagende hvedebrød, som hun med brødkniven skar skiver af ind mod sig selv.
På hylden bag møllebyggeren stod kagekassen, der stort set altid var fyldt med sprøde hjemmebagte kammerjunkere.
Mon ikke en del Vester Aaby borgere har haft lignende oplevelser i møllebyggerens køkken
