I et avisklip fra 1942, i anledning af Vester Aaby Sogneråds 100 års jubilæum, gengives her med den tids skrivemåde en artikel, skrevet af sognearkivar Kristian Møller Korinth.
Han havde tidligere hjulpet Vester Aaby sogneråd med at holde styr på de mange papirer i et sognearkiv og også hjulpet mange andre sogne i området i 1920-erne og 1930-erne.

Vester Aaby Sogn havde den 1. Oktober 1842 i Lighed med en trediedel af Svendborg Amts Landkommuner ladet anlægge et Sognearkiv. Ved 100 års Jubilæumsfesten, fremdrog Sognearkivar Kristian MøIler Fund og Forhold fra Sognefolkets Fortid. Af alt det, der ikke kun har stedlig, men også almen Interesse, gav han følgende Skildring:

Vore første Sogneraad, ”Forstanderskaberne”, blev til efter Lov af 13. August 1841. Her bød Enevoldskongen hvert af sine Sogne at udvælge et Raad, som sammen med de ”fødte Medlemmer”, Herredsfoged, Sognepræst og Herremænd med mindst 32 Tdr. Hartkorn, kunde tage det stedlige Styre fra Nytaar 1842.
Vester Aaby og Aastrup Sogne, der dannede eet Pastorat, skulde ogsaa nu have samme Sognestyrelse, og dette fortsattes helt frem til 1912.
Det første og fælles ”Sogneraadsvalg” fandt Sted i Vester Aaby den 24. November 1841 efter først at være kundgjort paa bedste Datids-Maade ved Kirkestævnet midt i Byen.
Stemme med ved vore første Valg maatte dog kun de ”virkelig qvalificerede”. For at være dette, maatte de ikke blot kunne dokumentere at være fyldt de 25 Aar samt tilhøre det rette, stærkeste og forstandigste Køn. De skulde desuden eje eller have i Livsfæste mindst 1 Td. Hartkorn, være Forpagter af 16 Tdr. Hartkorn eller besidde Bygninger med en Værdi af mindst 1000 Rigsbankdaler i Sølv.

“De qvalificerede Sognemænd”.
Vester Aaby havde da 44 og Aastrup 30 ”qvalificerede Sognemænd”, og deres Navne, Alder m. m. er nu fremfunden i en smukt udført Datids Fortegnelse. Denne viser da ogsaa, hvem vore vel og vadmelsklædte Oldeforældre hin historiske Dag stemte paa.
”Naa, hvem har du saa tænkt, du vil stemme paa i Dag?” blev den enkelte spurgt.
Han havde svaret. Svaret blev prentet, og det staar der endnu, saa ”hemmelig” kunde denne Sognets første Valgmaade jo ikke siges at være.
Men det gik og som Sognekommunens første Raad kom som folkevalgte Medlemmer:
Oppermann Skovrider Ditlevslyst,
Veistrup Fæstebonde Guldbjerg,
A. Rasmussen Fæstebonde Vester Aaby,
P. Rasmussen Fæstebonde Bøgebjerg,
R. Nielsen Fæstebonde Aastrup,
H. Kusk, Fæstebonde Aastrup.

Som ”fødte Medlemmer”:
Sognepræst C. C. I. Krohn Vester Aaby,
Greve Reventlow Brahetrolleborg,
Admiral H. Holsten Holstenshus,
Birkedommer St. Blom Sallinge.

22 Sogneraadsformænd i 100 Aar.
Første ”Sogneraadsmøde” blev holdt i Vester Aaby Skole 17. Februar 1842. Her lagdes bl. a. Aarets Budget: Fattigvæsenet 130 og Skolevæsenet 240 Rigsdaler. Lærer Jørgen Mortensen tilbød, at Raadets fremtidige Møder, naar Skolestuen var optaget, maatte holdes i hans Stuer for 3 Mark pr. Møde. Og sluttelig fik Forstanderne Paabud om at ”holde Øje med ulovligen Kroehold samt skiftevis at overvære Gildesstuerne, da Ungdommen er saa alt for lysteligen i vore Dage”.

Af Sogneraadsformænd har der her i de forløbne 100 Aar været 22. Enkelte blev dog siddende saa længe, at de havde skaanet Sognene for den Planløshed, der let følger med for hyppige Skifte. Nedenfor anføres de mange sognerådsformænd:

C. C. I. Krohn, Sognepræst, Vester Aaby 1842 – 1861
M. Mackeprang, Forpagter, Nakkebølle 1862 – 1867
C. J. Feldthusen, Møller, Vester Aaby 1868 – 1870
Paulsen, Jagtjunke, Vester Aaby 1871 – 1873
Bertel Hansen, Sognefoged Aastrup 1874 – 1876
M. Mackeprang, Forpagter, Nakkebølle 1877 – 1881
Anders J. Nielsen Aastrup 1882
Niels Madsen Sognefoged Vester Aastrup 1883
Karl D. Jørgensen husmand Vester Aaby 1884
Niels Hansen Frandsen Gaardmand Aastrup 1885
H. F. Hansen Kusk Gaardmand Aastrup 1886 – 1887
Hans Bertelsen Gaardmand Aastrup 1888 – 1890
Rasmus Mortensen gaardmand Aastrup 1891 – 1893
Kr. Klausen, Landsbysmed, Aastrup 1894 – 1897
Elers Kock, Skovridder, Vester Aaby 1898 – 1900
Jes Rasmussen Sognefoged, Vester Aaby 1901 – 1913
Jørgen Kragegaard, Gaardejer, Vester Aaby 1913 – 1917
Frederik Hoffmann, Købmand, Fjællebroen 1917 – 1920
Kr. Bondegaard, Gaardejer, Pejrup 1921 – 1929
Marius Madsen, Gaardejer, Vester Aaby 1929 – 1933
Christian Hansen, Gaardejer, Vester Aaby 1933 1940
Laurits Laursen Gaardejer, Vester Aaby 1941 – 1949

Men der er ogsaa gjort Fund fra før vi fik Sogneraad. De eneste i et Landsogn, der da ret kunde haandtere en Gaasefjer, var Præsterne. Fortidsskrifterne stammer omtrent alle fra deres Haand og Aand.

En af de ældste Fattigprotokoller.
Sognearkivar Møller fremhævede, at Præsterne ogsaa havde været Fortidens ”Sogneraadsformænd”. I 1708 plantede vor pietistiske Konge Frederik den 4., den første lille Spire til Sogneselvstyre. Landet fik da sin første Fattiglov, og denne bød, at Almissevæsenet nu skulde varetages af Præsten sammen med hans 4 ”vittigste” Sognebørn, som de klogeste og mest kvikke kaldtes i Datidens Sprog. Loven traadte dog først helt i Kraft 1732, og Præsten skulde da føre ”Tegne-Bog” over alt det, der herom hændte. Disse vore ældste Fattigprotokoller er os saa værdifulde, fordi de fortæller saa meget om landligt Liv i nu tilhyllede Tider. Da Landsarkivet 1891 kaldte dem ind til Bevaring, kunde der til Overraskelse og Sorg kun findes 4 tilbage i hele Amtet, men den ene af disse var vor, saa ogsaa her staar Vester Aaby højt.

For 200 Aar tilbage havde Pastor Reenberg her med sin hjemmegjorte Gaasefjer gengivet Begivenhederne i en Skrift saa smuk, at vist ingen her i Dag kan gøre ham det efter. Det første Aar fandt han 16 nødlidende. De er indført med Dagligdagens Navne som Ane Øboes, Søren Povelsen, Sille Bøgs o. s. v.
Til disse blev der udskrevet som Sognets første Fattigskat i 1732:
13½ Td. Mel,
8 1/4 Td. Malt,
8½, Td. Ærter,
8½ Td. Gryn,
17½ Gaas,
34 Pd. Flæsk,
17½ Pæl Brændevin
og 5 Rigsdaler.

Her som i andre Sogne med samme Protokol i Behold kan vi nu finde og følge Slægternes ”vittigste” Mænd. De fleste af disse havde underskrevet Protokollen ”Med paaholden Pen”. Ja selv i Slutningsaaret 1841, havde somme Steder en af ”De 4 bedste Bønder” maattet bede Præsten føre sin desorienterede Næve.
Dog selv om ikke disse Landets Sønner som os nu, har kunnet finde ud af eget Navnetræks Mysterium, kan de saa udmærket have været ”vittige” og værdifulde, ejet Retssind og rige Evner.
I Vester Aaby finder vi Fremmelighed udi denne Skrivekunst, saa noget her tyder paa ogsaa at have gode fortids Skoler.
Førstelærer Peder Mortensen bekræftede, at ogsaa med Skolerne var Fortiden her fremmelig, og Takken for dette kan tages hjem til Brahetrolleborg.
1662 fik vi derfra ”Den Trolleske Skole”. ( en mindetavle i kirkegårdsmuren viser dens beliggenhed. )

I 1799 gav Greve Johan Ludvig os ”Den Reventlowske Skole”. ( den nuværende adresse er Jens Nielsensvej 2. )
Vi har maaske som antydet haft lidt for hyppige Skifte af Sogneraadsformænd, men til Gengæld var der saa i vor Skole en Trofasthed.
Gennem 140 Aar har Skolen kun haft 4 faste Lærere:
Johannes Hansen Pade fra 1799 til 1821,
Jørgen Mortensen fra 1822 til 1871,
Hans Henrik Andersen fra 1872 til 1897,
Peder Mortensen fra 1898 til 1941.
Fortidens Lærere havde her været tro i Kaldet og ydet deres bedste for Stedets og Tidernes Børn.

Sognearkivar Møller mente, at dette nærmer sig Højden for Trofasthed. ”Gamle Mortensen” blev her altsaa i 50 Aar, og ”Unge Mortensen” holdt sidste Aar.
( Peder Mortensen tog sin afsked den 01-12-1941 69 år gammel. Han var lærer i 43 år )