Vejændring gennem byen

Landsbyen Vester Aaby har, som så mange andre landsbyer, ligget i 1800- tallet samlet i en klump. 
Det var stråtækkede huse med et lille stykke jord omkring en såkaldt tofte.
Jorden til hver enkelt gård eller husmandssted lå udenfor landsbyen med hver sit eget areal.

I 1830-erne blev det pålagt ved lov, at gårdene skulle udflyttes. Her i byen blev i alt 27 gårde udflyttet. Der var stadig huse uden jord til, hvor beboerne hovedsagelig arbejdede på gårdene.

Der boede tillige mange små selvstændige håndværkere.  
Smede, karetmagere, tømrere, skomagere, malere, elektrikere, bagere og købmænd.

Vejen fra Svendborg og mod Faaborg vestpå snoede sig igennem landsbyen. Transporten var dengang med heste og vogne. I begyndelsen af 1900 tallet dukkede den første bil op. Trafikken udviklede sig og den snoede vej var efterhånden blevet lidt for besværligt. Der måtte tænkes både fra vejdirektoratet og fra kommunens side med en mere lige vej.

Det ville gå ud over mange personers jord på denne strækning fra husene lige vest for herregården ”Pilegaard” og til midt i byen, hvor landevejen hidtil havde gået langs en del af kirkegårds stensætningen og lidt længere frem, hvor vejen drejede først skarpt til højre og 100 meter længere frem skarpt til venstre på vej imod Faaborg.